Kreativ Masterclass i Fotografi 2019

Er du klar til at tage et seriøst skridt fremad med dig selv, din passion og dit fotografi, så er denne Kreativ Masterclass i Fotografi måske noget for dig.


KREATIV MASTERCLASS I FOTOGRAFI

Et årigt forløb fra januar 2019 til januar 2020

Underviser Ole Jauch

Weekend (en dag) undervisning

Ansøgningsfrist første december 2019

Kreativ Masterclass i Fotografi henvender sig til dig, som er på vej med dit fotografi. Dig, som trænger til "et spark bagi" og Dig, som har været på en eller flere grundkurser, kender de basale funktioner på dit kamera, kender til ISO, blænde og lukkertid og hvordan de spiller sammen, og som gerne vil videre med det væsentlige, nemlig DIG selv, DIN passion og DIT fotografi.

Du er deltager, hvis du er nået til det punkt, hvor du er klar til at tage næste skridt og gøre fotografiet til en seriøs hobby, gøre den seriøse hobby endnu mere seriøs eller måske på sigt til en fuldtids- eller deltidslevevej. Du er klar til at udfordre dig selv og du er villig til at åbne og dele med de andre på holdet. Du mærker en passion og måske en kreativitet boble og kan bare ikke lade være med at tage billeder og du er klar til at tage et seriøst skridt videre.

Du er klar til at prioritere dit fotografi, din passion og din kreativitet og du er er klar til at afsætte minimum en dag pr måned (weekenddag) og noget tid i de mellemliggende perioder til at arbejder med dig selv, din passion og dit fotografi.

Du vil blive hjulpet og inspireret til, gennem konkrete øvelser, dit eget fotografiske arbejde og individuel sparring med Ole Jauch, at arbejde med dig selv som menneske og fotograf.

Undervejs i forløbet vil der blive inviteret fotografer eller andre kreative personer med forskellig tilgange til fotografiet og det at være kreativ.

Vi vil også, såfremt du ønsker det, arbejde med et gennemgående selvvalgt projekt, men det er ikke et krav for deltagelsen.

På denne Kreativ Masterclass i Fotografi vil vi have fokus på følgende:

  • Kreativ, fotografisk og kunstnerisk inspiration - Vi kigger på andre fotografer og kreative personer og diskutere deres udtryk, tilgange, metoder. Vi kigger på og diskuterer hinandens billeder og udtryk og deler viden mellem os.
  • Dig - Fordi det handler om dig som menneske og dine værdier og det der betyder noget for dig. Det handler om selvværd fremfor selvtillid. Hvad betyder noget for dig. Hvilke grundværdier er vigtige og hvordan finder du ind til dem og hvordan hænger alt det så sammen med at arbejde med din passion og dit fotografi. Gennem øvelser, leg, fotografi, sparring og coaching arbejder vi med dig og dine værdier. For gennem indsigt skabes klarhed og gennem klarhed opnås en større vished om hvad der er vigtigt og hvad der ikke er vigtigt og dermed tror jeg på, at du bliver en bedre fotograf. Gennem selvforståelse og indsigt, får du også en langt bedre forståelse og fornemmelse for, hvad der betyder noget for dig som kreativ og fotograf.
  • Dig som kreativ og som fotograf - Hvad betyder det at være kreativ og kræves det for at være en god fotograf. Hvordan arbejder jeg aktivt med kreativitet og er det noget jeg kan lære. Hvordan du kan arbejde kreativt med dit fotografi.
  • Øvelser og læring - Konkrete øvelser og læren om forskellige teknikker, fotografiske tilgang til at skabe et billede. Hvad virker og hvad virker ikke og hvorfor, uden at det dog er eller bliver et teknikkursus. Der vil være forskellige øvelser undervejs både med og uden kamera. 
  • Kreativitet i projektform - hvordan arbejder jeg med kreativitet i projektform og hvordan kan jeg sikre mig selv fremgang og et resultat af mine anstrengelser.
  • Fra ide til projekt til færdigt udtryk - vi arbejder videre med kreativitet i projektform og kigger på hvordan du kan komme fra en idefase til et helt færdigt endeligt udtryk. Måske en udstilling, en bog, til din hjemmeside eller anden form for offentliggørelse.

Undervisningsform:
Undervisningsformen er en blanding af "klasseundervisning", øvelser, arbejde i marken, individuel sparring, gennemgang af billeder og diskussion om andre kunstnere og kreativitet.

Vi mødes en weekenddag hver måned, hvor Ole Jauch har forberedt dagen på forhånd, således vi kan hoppe direkte ned i materien og arbejde med vores fotografi, passion og kreativitet.

Der vil være billedgennemgang af de billeder du har arbejdet med i den mellemliggende periode og vi diskutere, analysere og vende aspekter i forhold til dig som menneske, som fotograf og som en kreativ person.

Alle deltagere medvirker og følger hinandens arbejde undervejs i processen og der gives feedback fra alle til alle.

Som deltager får du adgang til en lukket Facebook gruppe, hvor vi deler billeder, inspiration og synspunkter undervejs i forløbet.


De praktisk oplysninger

Undervisning en dag (weekend) pr måned fra 9.30 - 16.30 (kaffe fra 9.00)
Der vil være kaffe, the, vand og frugt.
Du skal selv medbringe frokost (adgang til køleskab)

Undervisningsweekender

2019
20. januar - 17. februar - 24. marts - 14. april - 19. maj
17. august - 22. september - 20. oktober - 24. november

2020
26. januar
februar afslutning (mere information når vi kommer tættere på)

Pris
8.500,-kr
(betaling fordeles med 50% ved tilmelding, 25% i april 2019, 25% i september 2019)
Betaling til Sydbank reg nr. 6813 kontonr 1111913 eller MobilePay til 67840 med angivelse af
KMC-2019 + navn

Kreativ Masterclass i Fotografi strækker sig over et år med 70 kursustimer fordelt over 10 weekenddage (en dag pr weekend i 10 måneder)

Antal deltagere er max 8

Der er mulighed for at lave digitale print til gode priser på skolen

Al undervisning foregår på Tisvilde Kunstskole, Lundebjergvej 59, 3220 Tisvildeleje 
S-tog til Hillerød St. herfra Lokalbanen til Godhavn St. (5 min. gang herfra)


Send din ansøgning ved at udfylde nedenstående formular og samtidig send 5 fotos til ole@tisvildekunstskole.dk De skal være i JPEG format og max 1024 pixels på den lange led og i 72 dpi. Navngiv billeder med dit navn plus et fortløbende nummer.

Du får besked omkring optagelse seneste 2 dage efter ansøgningsfristens udløb