Feedback

Læs her hvad andre har oplevet og synes om mine kurser og workshops-

Charlotte

FotoWalk 17. juni 2018

Et rigtig godt koncept, hvor man mødes med andre som har foto som passion. De bundne opgaver i fotowalken gjorde, at dagen fik en ramme, inden for hvilken vi delte vores personlige oplevelser og følelser om vores billeder.
Jeg kan kun anbefale andre at deltage i lignende fotowalk med Tisvilde Kro som base og Tisvilde Hegn og stranden som "lærred".

Lena

FotoWalk 17. juni 2018

Det var en super dejlig dag, med god inspiration. Dejligt at vi ikke var flere. Dejlig gå tur med super steder og FEDT med låste opgaver.

Trine

FotoWalk 17. juni 2018

Jeg vil gerne sige tak for en dejlig fotowalk-tur i juni, det var både inspirerende, hyggeligt og givende.

Det var dejligt at vi var en lille lukket gruppe, alle meget forskellige men med samme passion for fotografiet.

Rammerne som Tisvilde hegn og kro bød på var med til at gøre det hele afslappet og trygt. Udover det kulinariske islæt, så var den mentale føde heller ikke så ringe endda. Jeg bærer stadig rundt på meget af det feedback jeg fik for mine billeder, ting som overraskede mig og som har været med til at styrke mit syn på mit eget fotografi. En tur som jeg med glæde ville gå igen.

Carsten

FotoWalk 17. juni 2018

Ole havde lagt en god rute med nogle gode temaer under vejs der udfordrede os og krævede at vi for alvor fokuserede på opgaven. Selve området er meget spændende og arrangementet på Tisvilde kro var bare super godt.

Keld

FotoWalk 17. juni 2018

Tusind tak for en fantastisk dag! Jeg er stadig fyldt med tanker og følelser fra dagen, og det er meget længe siden jeg har deltaget i noget, som har været så inspirerende og udfordrende for min kreativitet. Jeg skal nok passe på med tage for store ord i munden, men jeg mener seriøst at det har udvidet og udviklet den måde jeg tænker, ser og føler billeder og motiver på.
Det var en stor oplevelse - og meget positivt - at få lov til fordybe sig i billeder og motiver, og ikke i kamerateknik.
Det var en stor oplevelse - og vildt inspirerende - at møde andre fotografer med hver deres udtryk og tanker og følelse.
Det var en stor oplevelse - og lidt skræmmende - at høre hvordan mine billeder rørte - og ikke rørte - andre mennesker.
Det var en stor oplevelse - og forpligtende på en fed måde - at blive taget alvorligt som kreativ.
Det var en stor oplevelse - og en kæmpe fornøjelse - at blive ledt igennem dagen af en så positiv, inspirerende og kompetent Ole Jauch.